Glas

GRASSL

Bag Grassl står vinentusiasten Alexander Macht, der har brugt flere år på at udvikle og designe disse fantastiske glas. Glassene er så lette og har så speciel en form, at der kun er en håndfuld steder i verden de kan laves. Alexander har valgt en lille 170 år gammel specialist/fabrik i Sloavkiet, der stadig bruger originale træforme m.m. og intet mindre end fem mand er indblandet i at lave ét glas!

Glassene er ekstremt lette og vejer mellem 90-130 gram. Det tynde glas (kan stadig vaskes i opvaskemaskine uden problemer) er med til et fremhæve det helt rene udtryk af vinene. 
Vinene bruges allerede til smagninger hos producenter som Jean-Marc Roulot, Etienne Sauzet, Henri Boillot, Alain Graillot, Stella di Campalto, Pierre-Henri Rougeot, Whitcraft m.m.

Kvalitetssikringen af glassene er på et helt hysterisk niveau, hvor over halvdelen af glassene kasseres. Heldigvis genbruges materialerne, så det ikke går til spilde. Det betyder dog, at den samlede produktion pt. ligger på beskedne 100-150 glas pr. dag. Dermed er der selvfølgelig ikke tale om billige glas. Man er dog solgt, når man først har oplevet egenskaberne i disse glas.

 

Læs artikel i Børsen om Grassl her.